Pinsefri

I kalenderen her i foråret er der fyldt med kristne fejringer. Vi lever jo i et travlt samfund, så den ro som jeg husker fra min egen barndom og ungdom, er ikke altid tilstede mere. Nu har butikkerne lange åbningstider og flere forretninger holder også åbent i helligdagene. Det er da rart at vide, at vi har et sikkerhedsnet, hvis vi nu skulle stå og mangle noget, selvom køleskabet er fyldt til randen med mad og andet rart, når helligdagene melder sig. Vi har tit handlet stort ind op til fridagene, men vi mangler alligevel altid noget!

Nu skal det hele ikke lyde som om, at man var mere kristne dengang, da jeg var barn - nogen vil sige mere hellige, men det var man ikke. Men der var mere ro omkring fridagene dengang, men det var jo nok fordi, at der var en begrænsning. Jeg syntes da også ind imellem, at det er rart nok, at Fakta lige har åbent 8-21 året rundt, men hvorfor føles det egentlig så rart, at vi kan handle ind når vi vil? Vi kunne jo nok nå det hele alligevel, det har man jo før formået, så det ville vi også kunne nu! Jeg tror det drejer sig om 'mig, mig, mig-generationen', hvor det er vigtigt, at vi har frit valg og store muligheder i livet, følelsen af at blive begrænset er jo aldrig rar.

Lige nu har vi fejret Pinsen, og det var rigtig rart med en pause og tid til at holde Pinsefri. Pinsemorgen er der hvert år flere der ser Pinsesolen danse. Men hvad er Pinsen egentlig for noget? Og hvorfor fejrer vi Pinse? Her kan du blive lidt klogere på historien omkring denne højtid, der som sagt er en kristen højtid, hvor man fejrer Helligåndens komme og fejringen sker altid over to dage - Pinsedag, der er søndag og 2. Pinsedag, der er mandag.

Første gang man fejrede Pinsen skete det i Jerusalem, hvor alle Jesus' disciple var samlet. Disciplene var jo de mænd, der fulgtes rundt med Jesus i de tre år, hvor han prædikede, og som efter hans død fortalte vidt og bredt om Jesus, hans liv og budskaber. Disciplene var stadig modløse efter Kristi Himmelfart, så de manglede troen på, at de også kunne løse den opgave som de var blevet stillet. De skulle nemlig ud i verden og fortælle, at Jesus var genopstået! Disciplenes syn på denne opgave ændrede sig, da Helligånden Pinsedag kom til jorden. Jeg vil ikke trætte Jer læsere med dette, så hvis I har interesse for dette, så kan man læse mere om de tekstord i Apostlenes Gerninger, kapitel 2.

Pinsen var oprindelig en jødisk fest, hvor jøderne mindedes Guds pagt med Moses på Sinaibjerget, da han fik lovens tavler. Den kristne Pinse opstod, da disciplene efter Jesus var faret til Himlen (Kristi Himmelfart), var samlet i Jerusalem og her mærkede de et pust fra Helligånden og begyndte så at tale mange forskellige sprog, selvom de indtil der kun havde talt deres modersmål, derfor kaldes denne hændelse for 'Pinse-underet'.

I forbindelse med Pinse-underet, sluttede omkring 3000 mennesker sig ifølge "Apostlenes Gerninger" sig til den kristne menighed. Og så blev det en tradition, hvor man talte dagene fra Påskedag til Pinsedag, der var 50 dage, så det blev altså det antal dage, der er, og altid skal være, mellem Påske og Pinse. Græske navne har det jo med at snige sig ind i ord og dets betydning, og sådan er det også med Pinse, der kommer af det græske ord 'Pentekoste' der betyder halvtreds. Pinsen kaldes også kirkens fødselsdag, da Helligånden gjorde det muligt at udbrede Evangeliet til alle folkeslag på denne dag.

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje største højtid. Pinsen er lys modsat Påsketiden, der er mørk, både i Bibeltekster og salmer, og det er forståeligt nok, da Jesus lidelseshistorie jo er trist og mørk, hvor man ved Pinsetiden går sommeren imøde. Jesus er opstanden, og derfor forbinder mange højtiden med N. F. S. Grundtvigs Pinsesalmer. Jeg holder utrolig meget af salmen "I al sin glans nu stråler solen", det er en smuk salme, men der er jo flere andre lyse Pinsesalmer, som man hurtigt kommer til at syntes godt om. Og så er Grundtvig jo den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer til Den Danske Salmebog, og næsten en tredjedel af salmerne i Salmebogen er enten digtet eller gendigtet af Grundtvig.

Ud over at nyde Pinsesolen og synge sammen, så er Pinsen også den højtid, hvor man spiser fisk. Det var den tidligere biskop, Jan Lindhardt, der indførte traditionen med at spise Pinsefisk. Han udtalte, at danskerne husker med maven, og det kan der da være noget om. "Jomfruhummeren" er årets Pinsefisk her i 2018. Biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, kårede årets fisk i Torvehallerne i København tredje tirsdag i maj.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.